tirsdag den 24. marts 2009

Spørg, spørg, spørg..!

Det er efterhånden en del år siden, jeg selv lærte lektien;
at spørge, hvis der er noget jeg vil vide!


Lyder simpelt, men er det ikke altid…

I min studietid sad jeg til en time i et teoretisk fag og forstod intet af hvad læreren sagde. Intet! De andre så ud til at være helt med, og jeg turde ikke spørge. Var bange for at ”falde igennem” og afsløre min uvidenhed.

Til sidst tog jeg mig sammen; sagde at jeg intet forstod, og spurgte efter en forklaring. Det fik jeg! Jeg var stadig lidt flov, da vi efterfølgende satte os i kantinen, indtil én sagde: ”Godt, du spurgte, jeg fattede heller ikke noget af det!”

Og det var der heller ingen af de andre, der gjorde!!

”Du bliver nød til at spørge. At stille spørgsmål er, i mine øjne, verdens mest kraftfulde og forsømte hemmelighed til succes og lykke.”
- Percy Ross, selvgjort multi millionær

Men hvorfor er mange mennesker bange for at spørge?

Jack Canfield, kendt fra hit-filmen The Secret skriver i sin bog, The Success Principles:

”Mange undlader at spørge, fordi de simpelthen er bange for at blive afvist. Bange for ordet NEJ!”

Men selvom man så skulle få et NEJ, har man jo ikke mistet noget i forhold til før man spurgte… Hvis man vil spørge en kvinde/mand om en date, har man jo ingen date inden man spørger. Hvis man får et nej, har man stadig ingen date. Ingen forskel!

Og man kunne jo få et JA!!

Jack Canfield anbefaler, at man laver en liste over ting, man ønsker, men som man ikke spørger om. Både derhjemme, på arbejde i skolen etc..
Derefter skal man skrive, hvad der holder een tilbage. Hvad er man bange for? Skriv så, hvilke fordele man kunne opnå ved at spørge? Det kunne være en lønforhøjelse, et lån, feedback på noget, du har lavet, en gang massage, en date, etc….

Der er masser af eksempler på succesrige mennesker, der har fået masser af afslag, inden et afgørende ”Ja”! Jack Canfield fik selv over 200 afslag inden et forlag sagde JA til at udgive bogen, Chickensoup for the Soul.

Den blev en New York Times bestseller!!


Læs også:

Myte no 1 om forandring!
Forandring fryder!?
Vær positiv og venlig og scor kassen!!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kunne ikke være mere enig!

Tak for inspirerende indlæg!

Else Baden-Jensen sagde ...

Fedt indlæg - meget inspirerende - go for it!!

Janno sagde ...

Det er så sandt som skrevet...

Lige så sandt som "Shoot for the moon, if you miss you will land among the stars"

Og det er vel ikke det værste sted at lande :)

Janno

http://personligudvikling.xtrablog.dk/

cdjensen sagde ...

Hej Janno,
1000 tak for din kommentar!

Og det smukke ordsprog!

Mvh
Claus

ffd sagde ...

Meget inspirerende!

Jeg vil huske på at spørge fremover!