onsdag den 22. oktober 2008

Vil du ha’ succes: ta’ 100% ansvar for dit liv!

Hvilke af disse udsagn har du brugt til at fralægge dig ansvaret for dit liv?

• ”Det er regeringens skyld”
• ”Det er min kones/mands skyld. Han/hun forstår mig ikke!”
• ”Det er min chefs skyld”
• ”Hvis bare jeg havde flere penge...”
• ”Det er også de høje oliepriser!”
• ”Hvorfor sker dette for mig?” etc.

Det er på mange måder dejligt befriende at kunne give andre skylden for at ens liv ikke fungerer, men hvis man ønsker at være succesfuld, må man tage 100% ansvar for sit liv! Det betyder, at man er nød til at holde fuldstændig op med at beklage sig og give andre skylden for nogetsomhelst.

Fordi når man beklager sig og giver andre skylden:

• Fralægger man sig ansvaret for sin situation, og siger dermed indirete, at man ikke selv kan gøre noget for at ændre det.
• Gør man det oftest til de forkerte; man klager over chefen til sin ægtefælle, man klager over sin ægtefælle til sine kolleger eller venner etc.. På den måde vil der aldrig ske en forandring i forhold til det, man klager over!
• Går man blot rundt og bekræfter tingenes utilfredsstillende tilstand.

Når man klager over noget, har man et referencepunkt for noget bedre, som man ønsker, men som man ikke er villig til at gøre noget for at forandre. Hvis man var det, behøvede man ikke at beklage sig! Så ville man arbejde på at forandre det i stedet.

Sjældent hører man nogen klage over tyngdeloven. Hvis man falder og slår sig siger man ikke ”Av, det er også den dumme tyngdelovs skyld, at jeg faldt. Uden den var dette aldrig sket! Åndsvage tyngdelov!” Nej ting som tyngdeloven klager vi ikke over.
Hvorfor? Fordi den ikke kan ændres. Den ER her! Der er ikke noget alternativ!

Hvis man i stedet for at beklage sig og hele tiden spørge ”hvorfor?” kunne sige til sig selv: ”Denne situation er ikke optimal for mig. Hvordan kan jeg ændre den så den bliver, som JEG ønsker?”, åbner man for muligheden for forandring, og det at komme fra hvor man er til hvor man ønsker at være.


My Feed

PS: Læs også disse indlæg :

fredag den 3. oktober 2008

Vær positiv og venlig og scor kassen!

”Smil og vær sød, der er penge i det!”

Sådan lyder overskriften på en klumme i bladet Penge & Privatøkonomi, skrevet af Martin Thorborg, medstifter af bl.a. Jubii, Spamfighter og iværksætterforummet Amino.

Martin Thorborg bor for tiden i USA, og alle, der har været dér har nok oplevet amerikanernes store venlighed og imødekommenhed. Nogen vil sige, at det er noget overfladisk med al den ”How are you?” og ”It is so nice to meet you!” Etc..

Men som Martin Thorborg siger, så er valget nemt, hvis man skulle vælge mellem ”en dybfølt sur, dansk ekspedient i Netto eller en overfladisk flink og hjælpsom amerikaner i Wal-Mart!”

Martin Thorborg understreger, at i forretningslivet er venlighed en ofte overset ”supervaluta”.

Fordi:

• Venlighed får folk til at komme igen og handle med en, hvis man har en forretning
• Venlighed signalerer stort overskud i hverdagen, og dermed et tegn på succes
• Andre mennesker har lyst til at være sammen med een, hvis man er venlig

Hvordan kan man træne sig selv i disciplinen venlighed og dermed ifølge Martin Thorborg blive en vinder?

Man kan f.ex.:

• Holde tilbage i trafikken
• Hilse på de mennesker man møder når du jogger
• Lade travle folk komme foran i køen hos bageren

Hvem ved, måske er den person, du er venlig overfor din kommende chef, eller en kommende kunde, og den styrke, du udviser gennem din venlighed, kan vise sig at være guld værd!

Chefer og kunder er villige til at betale kassen for den slags!!

Jeg er 100% enig med Martin Thorborg!

Min egen erfaring viser endda, at der er en anden sidegevinst ved at beslutte sig for at være venlig og positiv: Man starter en god, positiv cirkel og man ”smitter” sig selv, og man bliver rent faktisk et gladere og mere positivt meneske.

En ny, konstruktiv vane og overbevisning kan meget vel starte med en sådan bevidst beslutning!

Prøv det!!!!

My Feed