• ”Det er regeringens skyld”
• ”Det er min kones/mands skyld. Han/hun forstår mig ikke!”
• ”Det er min chefs skyld”
• ”Hvis bare jeg havde flere penge...”
• ”Det er også de høje oliepriser!”
• ”Hvorfor sker dette for mig?” etc.
Det er på mange måder dejligt befriende at kunne give andre skylden for at ens liv ikke fungerer, men hvis man ønsker at være succesfuld, må man tage 100% ansvar for sit liv! Det betyder, at man er nød til at holde fuldstændig op med at beklage sig og give andre skylden for nogetsomhelst.
Fordi når man beklager sig og giver andre skylden:
• Fralægger man sig ansvaret for sin situation, og siger dermed indirete, at man ikke selv kan gøre noget for at ændre det.
• Gør man det oftest til de forkerte; man klager over chefen til sin ægtefælle, man klager over sin ægtefælle til sine kolleger eller venner etc.. På den måde vil der aldrig ske en forandring i forhold til det, man klager over!
• Går man blot rundt og bekræfter tingenes utilfredsstillende tilstand.
Når man klager over noget, har man et referencepunkt for noget bedre, som man ønsker, men som man ikke er villig til at gøre noget for at forandre. Hvis man var det, behøvede man ikke at beklage sig! Så ville man arbejde på at forandre det i stedet.
Sjældent hører man nogen klage over tyngdeloven. Hvis man falder og slår sig siger man ikke ”Av, det er også den dumme tyngdelovs skyld, at jeg faldt. Uden den var dette aldrig sket! Åndsvage tyngdelov!” Nej ting som tyngdeloven klager vi ikke over.
Hvorfor? Fordi den ikke kan ændres. Den ER her! Der er ikke noget alternativ!
Hvis man i stedet for at beklage sig og hele tiden spørge ”hvorfor?” kunne sige til sig selv: ”Denne situation er ikke optimal for mig. Hvordan kan jeg ændre den så den bliver, som JEG ønsker?”, åbner man for muligheden for forandring, og det at komme fra hvor man er til hvor man ønsker at være.
My Feed
Opslag
